November 2026

Nogle gange begynder en drøm ikke med mere tid eller overskud. Nogle gange begynder den med et behov for at finde noget, der er ens eget.

Jeg vidste faktisk ikke, at man kunne drømme sådan

Jeg kan lige så godt indrømme det. Jeg kendte ikke ret meget til iværksætteri.

Jeg voksede op i en helt almindelig familie, hvor det vigtigste var at få en uddannelse, finde et stabilt arbejde og skabe sig et trygt liv.

Og så fyldte sporten selvfølgelig rigtig meget.

Når min far spillede fodbold, stod jeg på sidelinjen. Når han dømte basketball, var jeg også med. Og Champions League tirsdag og onsdag var nærmest helligt hjemme hos os.

Iværksætteri var ikke noget, vi talte om.

Jeg voksede ikke op med fortællinger om mennesker, der byggede virksomheder fra bunden. Jeg kendte ikke nogen, der sad med forretningsplaner eller drømte om at blive selvstændige.

Det var ikke, fordi der var noget galt med den verden, jeg kendte.

Jeg vidste bare ikke, at der også fandtes andre muligheder.

I mange år tænkte jeg, at et almindeligt arbejde og en almindelig hverdag måtte være nok. Jeg havde jo min familie, mine børn og et job.

Hvad mere skulle jeg egentlig drømme om?

Der var nogen, der troede på mig, før jeg selv gjorde

Min mand har gennem årene sagt mange gange, at jeg skulle holde op med at tale mig selv ned.

Han har altid ment, at jeg kunne mere, end jeg selv troede.

Men jeg havde svært ved at tage det helt ind.

Han var jo min mand. Selvfølgelig skulle han tro på mig, ikke?

Der var også to kvinder, som jeg lærte at kende, da jeg begyndte som elev. De blev hurtigt langt mere end kolleger. I dag er de næsten som de storesøstre, jeg aldrig har haft.

De så noget i mig, som jeg ikke selv kunne få øje på.

Den ene har hjulpet mig med at skabe struktur i mine mange idéer. Jeg kan sende hende en fuldstændig ufiltreret tanke og få den tilbage i en form, hvor jeg pludselig kan se, hvordan den kan bruges.

De har begge været der, når jeg havde brug for sparring, opmuntring eller bare nogen, der kunne fortælle mig, at jeg godt kunne.

Den ene har selv startet virksomhed. Den anden har skabt en stærk karriere som leder.

Det gik først senere op for mig, hvor meget det betyder at have kvinder omkring sig, som ikke kun fortæller, at noget er muligt, men også viser det.

Alligevel var der stadig langt fra at tro lidt mere på mig selv til faktisk at turde skabe noget.

Jeg er stadig ved at lære at tro på de muligheder, jeg ikke kunne se før.

Idéen begyndte et sted, hvor der var alt for meget larm

Da jeg blev sygemeldt, begyndte jeg at tænke over, hvad jeg egentlig havde lyst til at lave.

Min psykolog havde foreslået, at jeg fandt noget at beskæftige mig med, som ikke havde med mit arbejde at gøre.

Noget, der kunne give mine tanker et andet sted at være.

Jeg læste allerede meget, især de aftener, hvor jeg ikke kunne finde ro. Men nogle gange var det ikke nok.

Og jeg begyndte langsomt at lege med tanken om at skabe noget.

Jeg vidste bare ikke hvad.

Jeg kan huske en aften, hvor jeg sad med en ansigtsmaske på og kiggede på nettet.

Jeg ledte efter hudpleje, men der var så mange produkter, anbefalinger, ingredienser og muligheder, at jeg til sidst ikke kunne overskue noget af det.

Jeg begyndte at græde.

Ikke på grund af en ansigtsmaske, selvfølgelig.

Men fordi selv noget, der skulle være rart og enkelt, pludselig føltes som endnu en ting, jeg skulle sætte mig ind i og træffe beslutninger om.

Senere fik jeg en snap fra en af de kvinder, jeg har haft så stor glæde af at kende. Hun havde fået nogle koreanske hudplejeprodukter, som hun skulle prøve.

Og et eller andet faldt på plads.

Jeg havde selv brugt mange penge på at finde hudpleje, som fungerede for mig.

Hvad nu, hvis jeg skabte en webshop, hvor man ikke skulle vælge mellem hundredvis af produkter?

Hvor der var få, nøje udvalgte ting?

Ikke kun hudpleje, men også bøger, duftlys og små ting, der kunne understøtte en pause i hverdagen.

Og hvad nu, hvis det samtidig kunne være et sted for mødre, som var trætte af at føle, at de hele tiden skulle være noget for alle andre?

Et sted, hvor man ikke skulle være den perfekte mor, have den perfekte hud eller den perfekte hverdag.

Bare et sted, hvor man gerne måtte være sig selv.

Det blev begyndelsen på Mama's Shelfs.

Et år senere er jeg stadig ved at finde ud af det

I oktober fyldte Mama's Shelfs ét år.

Når jeg skriver det, lyder det næsten mere imponerende, end det nogle gange føles.

For der er meget arbejde bag en lille webshop.

Der skal vælges produkter, laves hjemmeside, skrives produkttekster, tages billeder, laves videoer, læres nye systemer og holdes styr på økonomien.

Og kunderne kommer ikke nødvendigvis, bare fordi man har brugt mange timer på noget.

Salget har været beskedent.

Budgettet er heller ikke stort, og der er stadig rigtig meget, jeg ikke ved.

Samtidig har jeg et fuldtidsarbejde, tre børn og et familieliv med forældremøder, skole-hjem-samtaler, fodboldtræning, kampe, udflugter og alle de almindelige ting, der følger med.

Der er aftener, hvor jeg ikke orker at lave mere.

Der er også aftener, hvor jeg sætter mig med Mama's Shelfs og pludselig opdager, at tiden er forsvundet.

Det er det mærkelige.

Noget, der kræver så meget af mig, kan samtidig give mig noget.

Bag en lille webshop ligger mange timers arbejde, forsøg og læring.

Jeg har lært nye ting. Jeg har opdaget, at jeg tør mere, end jeg troede. Og jeg er begyndt at få idéer til en fremtid, som jeg slet ikke turde forestille mig tidligere.

Men jeg er også blevet nysgerrig.

For hvorfor vælger andre mødre at gøre det samme?

Hvorfor starter vi noget, der er vores eget, når vores hverdag i forvejen kan være mere end fyldt?

Og får vi faktisk den frihed, vi leder efter?

Kvinder starter færre virksomheder end mænd

Da jeg begyndte at undersøge spørgsmålet, blev jeg overrasket over, hvor stor forskel der stadig er på kvinder og mænd i iværksætteri.

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2022 omkring 3.800 kvindelige iværksættere mod 11.000 mandlige.

Det er altså langt fra ligeligt fordelt.

Tallene gælder iværksættere generelt og fortæller os ikke, hvor mange af kvinderne der er mødre. De tæller også kun virksomheder med en vis aktivitet, så helt små projekter som mit eget er formentlig slet ikke med.

Men de fik mig til at tænke på min egen opvækst.

Når jeg hørte historier om store virksomheder, var det ofte mændene, der blev fremhævet.

Hvor var kvinderne?

Og hvor var mødrene, som prøvede at starte noget samtidig med, at de havde et familieliv, der også skulle fungere?

Måske havde jeg selv haft lettere ved at forestille mig et andet arbejdsliv, hvis jeg tidligere havde mødt flere af de historier.

Men statistikken fortæller kun, hvem der starter virksomheder. Den fortæller ikke, hvorfor de gør det.

Det spørgsmål er faktisk langt mere interessant for mig.

Handler det kun om penge og karriere?

Jeg fandt blandt andet et dansk forskningsbidrag fra Aarhus Universitet, offentliggjort i 2025.

Forskerne undersøger, hvordan det at blive mor kan forandre kvinders iværksætteri.

De beskriver moderskabet som en overgangsfase, hvor mange kvinder begynder at genoverveje deres prioriteter og afprøve nye måder at arbejde og leve på.

Ifølge forskerne kan det påvirke både motivationen, identiteten og måden, man driver virksomhed på. Overgangen kan skabe spændinger, men også nye muligheder.

Det satte tanker i gang hos mig.

For jeg tror, mange af os på et tidspunkt spørger os selv, hvem vi egentlig er uden for alle de roller, vi har.

Vi er mødre. Partnere. Medarbejdere. Døtre. Veninder.

Men hvad vil vi selv?

For nogle kvinder handler en virksomhed om indtjening, ambitioner eller ønsket om at udvikle en god idé.

For andre kan fleksibilitet være vigtig. Muligheden for selv at bestemme noget af sin arbejdstid eller skabe en hverdag, som passer bedre til familien.

OECD peger på, at kvinder ofte har andre motiver end mænd, når de starter virksomhed. Nogle tiltrækkes af den fleksibilitet, selvstændighed kan give, når arbejdsliv, familieliv og omsorgsopgaver skal hænge sammen.

Og så er der måske også kvinder som mig, der opdager, at de har lyst til at skabe noget, de ikke anede, de manglede.

Den danske forskning er et kvalitativt bidrag og kan ikke fortælle os, hvor mange mødre der føler sådan. Men den viser, at iværksætteri ikke nødvendigvis kun er en økonomisk beslutning.

Det kan også handle om identitet.

Men frihed er ikke altid det samme som overskud

Det var her, undersøgelsen begyndte at blive rigtig interessant.

For jeg fandt også forskning, som udfordrer den romantiske forestilling om, at man bare bliver friere af at være selvstændig.

I en undersøgelse fra 2018 interviewede forskere 60 iværksættermødre om deres oplevelse af selvstændighed.

Forskerne fandt, at friheden for nogle kvinder ikke kun var noget, de havde valgt, fordi de gerne ville have mere selvbestemmelse.

Den var også en nødvendighed.

En måde at tilpasse arbejdet til de krav og forventninger, der fulgte med moderskabet.

Det er en vigtig forskel.

For hvis en mor starter virksomhed, fordi et almindeligt arbejdsliv ikke giver plads til familiens behov, er det så frihed?

Eller er hun blevet nødt til selv at skabe den fleksibilitet, hun ikke kunne finde andre steder?

Jeg kan godt genkende noget af begge dele.

Jeg elsker, at Mama's Shelfs er mit eget projekt. At jeg selv kan bestemme, hvornår jeg arbejder med det, og at jeg i høj grad kan lade det ligge, når jeg ikke har overskud.

Men der er også et ansvar.

En webshop passer ikke sig selv.

Og selvom jeg bestemmer over meget af min tid, betyder det ikke, at jeg har fået flere timer i døgnet.

Det er værd at huske, når vi fortæller historier om kvinder, der får det hele til at gå op.

For måske får de det ikke altid til at gå op.

Måske prioriterer de noget fra. Måske hjælper deres partner. Måske bliver der arbejdet sent om aftenen. Måske går udviklingen langsommere, end de havde håbet.

Det ser man sjældent i de flotte fortællinger om at følge sin drøm.

Kan noget, der kræver energi, også give os energi?

Der var især én ting, jeg blev ved med at vende tilbage til under min research.

Hvorfor kan jeg sidde med en webshop efter en lang arbejdsdag og opleve, at det nogle gange giver mig noget, selvom jeg faktisk bruger mere energi?

Jeg fandt et interessant perspektiv i forskningen om restitution efter arbejde.

En stor forskningsoversigt fra 2023 samlede resultater fra 316 uafhængige undersøgelsesgrupper.

Her undersøgte forskerne blandt andet oplevelsen af at mestre noget nyt i fritiden.

Det kan for eksempel være at lære en ny færdighed eller engagere sig i en aktivitet, som er anderledes end det, man beskæftiger sig med til daglig.

Forskerne fandt positive sammenhænge mellem sådanne oplevelser og blandt andet trivsel og tilfredshed.

Det betyder ikke, at det er sundt for alle at starte en virksomhed ved siden af et fuldtidsjob.

Det beviser heller ikke, at en ekstra arbejdsopgave hjælper mod stress.

Men forskningen gav mig et sprog for noget af det, jeg selv oplever.

Når jeg lærer noget nyt, løser en udfordring eller ser en idé blive til virkelighed, får jeg en oplevelse af at kunne noget.

Det er ikke altid afslappende.

Nogle gange er det faktisk virkelig frustrerende.

Men det er meningsfuldt på en anden måde end meget af det, jeg ellers bruger min tid på.

Jeg tror, der er forskel på at være optaget af noget, fordi man føler, at man skal, og at være optaget af noget, fordi man har lyst.

Og måske er det netop den forskel, der betyder noget for mig.

Hvem får os til at tro, at vi kan?

Da jeg læste videre, kom jeg igen til at tænke på de to kvinder og min mand.

For det er ikke sikkert, at Mama's Shelfs var blevet til noget uden dem.

I Dansk Erhvervs analyse fra 2026 fremgår det, at kun 13 procent af de adspurgte iværksættere har en kvindelig rollemodel.

Det tal synes jeg er tankevækkende.

For rollemodeller behøver ikke være mennesker, vi ser i fjernsynet, eller direktører i virksomheder med millioner på kontoen.

Det kan også være den kvinde, der hjælper dig med at strukturere en idé.

Den, der fortæller dig, at du godt kan.

Eller den, der viser dig, at man kan være mor, have ambitioner og samtidig være et helt almindeligt menneske.

Det er ikke sikkert, at du selv begynder at tro på det med det samme.

Det gjorde jeg i hvert fald ikke.

Men nogle gange bliver andre ved med at tro på os længe nok til, at vi begynder at undersøge, om de måske har ret.

Noget, der er vores eget, behøver ikke være en virksomhed

Jo mere jeg undersøgte emnet, desto mere gik det op for mig, at det måske ikke kun handler om iværksætteri.

For det er jo ikke alle mødre, der har lyst til at starte en virksomhed.

Og det skal de heller ikke.

Måske er det noget andet, der mangler plads i hverdagen.

En interesse, der blev lagt væk.

En uddannelse, man aldrig fik begyndt på.

En bog, man gerne vil skrive.

Noget kreativt.

Eller bare muligheden for at lave noget, uden at det skal være nyttigt for andre.

Vi taler ofte om, hvor meget mødre giver.

Hvor meget vi sørger for.

Hvor meget vi holder styr på.

Men jeg synes, vi taler langt mindre om, hvad vi selv har lyst til at skabe, lære og opleve.

Og måske er det netop derfor, jeg blev så optaget af denne måneds spørgsmål.

For Mama's Shelfs begyndte som et lille projekt.

Men undervejs er det også blevet en måde at lære mig selv bedre at kende på.

Ikke fordi jeg skal være en stor iværksætter.

Ikke fordi det hele skal ende med kæmpe succes.

Men fordi jeg for første gang i lang tid tør forestille mig, at jeg måske kan noget andet og mere, end jeg tidligere troede.

Og det er faktisk ret stort for mig.

Refleksionspause

Du behøver ikke svare på spørgsmålene med det samme. Måske er det nok bare at tage dem med dig lidt.

🌿 Er der noget, du længe har haft lyst til at gøre, men som du bliver ved med at skubbe foran dig, fordi der ikke rigtig er tid?

🌿 Hvornår føler du, at du laver noget, der er dit eget, og ikke noget, du gør for at opfylde andres forventninger?

🌿 Hvis du skulle skabe lidt mere plads til dig selv, hvad ville det så kræve, og hvad håber du, det kunne give dig?

Der er ikke noget rigtigt svar.

Og du behøver ikke starte noget nyt for at være ambitiøs, modig eller værdifuld.

Mit Mama's Moment: Noget, der kun er dit

Jeg begyndte denne Journal med at spørge, hvorfor mødre starter noget, der er deres eget. For mig blev Mama's Shelfs en del af svaret. Men man behøver ikke starte en virksomhed for at have noget, der er ens eget.

Som mødre bærer vi ofte på meget mere end det, man kan se. Aftaler, beskeder, indkøb og alle de små ting, der får hverdagen til at hænge sammen. Nogle gange føles det næsten, som om vi går rundt med en taske, der aldrig rigtig bliver tom.

Midt i alt det kan det være svært at mærke, hvad vi selv har lyst til. Ikke hvad der er nyttigt. Ikke hvad der skal overstås. Bare noget, vi vælger, fordi vi har lyst.

Derfor hedder denne måneds Mama's Moment Noget, der kun er dit.

Måske kan du give dig selv 15-20 minutter til at læse et par sider, skrive en idé ned, høre musik eller bare sidde med dine egne tanker. Og hvis du kun har fem minutter, tæller de også. Det er ikke endnu en ting, du skal nå. Det er et lille øjeblik, du selv bestemmer over.

Jeg har valgt to produkter, som på hver deres måde fortæller noget om netop det.

Mulepose Burgundy (69 kr.) minder mig om alt det, vi bærer med os gennem hverdagen. Men den kan også rumme noget, der er valgt for vores egen skyld: en bog, en notesbog eller det, vi gerne vil tage med, når vi går ud og gør noget for os selv. En mulepose fjerner ikke det usynlige ansvar. Den minder mig bare om, at ikke alt, vi bærer, behøver være til andre.

Du må gerne være irriterende – F*ck idealet (225 kr.) af Matilde Trobeck er en bog, jeg selv har læst og holder rigtig meget af. Allerede titlen minder mig om, at jeg ikke behøver leve op til et ideal for at have noget, der er mit. En bog løser ikke hverdagens opgaver, men når jeg åbner den, bliver tiden lidt mere min.

Måske stiller du tasken fra dig og åbner bogen. Måske tager du bogen med i tasken og sætter dig et sted, hvor du har lyst til at være. Eller måske gør du det helt uden produkter. Det er ikke tingene, der gør øjeblikket til dit.

En lille pause med en bog kan også være noget, der kun er dit.

Hvad har jeg lyst til at gøre, bare fordi jeg selv har lyst?

Måske handler det ikke altid om at skabe noget stort. Måske handler det nogle gange bare om at have noget i sit liv, der ikke behøver være til nytte for andre.

Noget jeg tager med mig...

Da jeg begyndte at skrive denne Journal, troede jeg egentlig, at den skulle handle om kvinder, der starter virksomheder.

Men den kom til at handle om noget mere.

Om de mennesker, der hjælper os med at se vores muligheder.

Om den frihed, vi længes efter, og det ansvar, der nogle gange følger med.

Og om hvor vigtigt det kan være at have noget i sit liv, der ikke kun handler om at sørge for andre.

Jeg ved stadig ikke, hvor Mama's Shelfs ender.

Om det en dag bliver noget, jeg kan leve af, eller om det fortsætter som det lille projekt, jeg arbejder med, når der er plads til det.

Jeg ved heller ikke, om alle de timer, jeg bruger, en dag giver det økonomiske resultat, jeg håber på.

Men jeg ved, at det første år har lært mig meget.

Ikke kun om webshops, produkter og markedsføring.

Også om mig selv.

Jeg har lært, at jeg godt må være nybegynder.

At jeg godt må stille dumme spørgsmål.

At jeg godt må tage fejl.

Og at det faktisk er tilladt at drømme om noget, selvom jeg ikke ved, hvordan jeg kommer derhen.

Jeg tror ikke, at alle mødre skal være iværksættere.

Men jeg tror, vi alle sammen fortjener muligheden for at have noget i vores liv, der også handler om os.

Noget, vi vælger.

Noget, vi glæder os til.

Noget, der minder os om, at vores egne interesser og drømme ikke behøver forsvinde, bare fordi vi også er blevet mødre.

Måske er spørgsmålet derfor ikke kun:

Hvorfor starter mødre noget, der er deres eget?

Måske skal vi også spørge:

Hvornår begyndte vi at tro, at vores egne drømme skulle vente, til der blev tid tilovers?

Mama's Journal er ikke skrevet for at fortælle dig, hvordan du skal leve. Den er skrevet for at hjælpe dig med at forstå din hverdag lidt bedre.

Kilder og videre læsning

Danmarks Statistik (2024). Iværksætteri i Danmark. Analyse 2024:07. Bruges til tallene for kvindelige og mandlige iværksættere i 2022. Læs kilde

Green, K. R., Frost, S. og Neergaard, H. (2025). The Existential Liminality of Motherhood: How Becoming a Mother Transforms Women's Entrepreneurship. Academy of Management Proceedings. Konferencebidrag fra Aarhus Universitet. Bruges som perspektiv på moderskab og identitet, ikke som måling. Læs kilde

Foley, M., Baird, M., Cooper, R. og Williamson, S. (2018). Is independence really an opportunity? The experience of entrepreneur-mothers. Journal of Small Business and Enterprise Development, 25(2), 313-329. Kvalitativ undersøgelse med interviews med 60 iværksættermødre. Læs kilde

OECD (2017). The Pursuit of Gender Equality: An Uphill Battle. Kapitlet Policies to address barriers to women entrepreneurs. Bruges om kvinders motiver og fleksibilitet. Læs kilde

Headrick, L., Newman, D. A., Park, Y. A. og Liang, Y. (2023). Recovery Experiences for Work and Health Outcomes: A Meta-Analysis and Recovery-Engagement-Exhaustion Model. Journal of Business and Psychology, 38(4), 821-864. Metaanalyse med 316 uafhængige undersøgelsesgrupper; handler om medarbejdere generelt, ikke specifikt om iværksættere. Læs kilde

Dansk Erhverv (2026). Stenalderroller hersker i startup-miljøet: Blot hver tredje startup har en kvindelig medstifter. Bruges til tallet om kvindelige rollemodeller. Læs kilde