Du er træt.
Men du kan ikke slappe af.
Huset er stille.
Børnene sover.
Men kroppen falder ikke til ro.
Tankerne fortsætter:
Har jeg husket madpakkerne?
Skal vi have gave med til den fødselsdag?
Hvem henter egentlig i morgen?
Du vender dig i sengen.
Ikke fordi der sker noget akut.
Men fordi hjernen stadig arbejder.
For mange mødre føles det sådan.
Ikke nødvendigvis dramatisk.
Men som en følelse af, at systemet aldrig helt slukker.
Hvis du kan genkende den følelse, er du langt fra alene.
Mange mødre oplever perioder med mental overbelastning, hvor hverdagen fungerer udadtil, men kroppen begynder at reagere indeni.
Du passer stadig arbejde.
Du henter børn.
Du husker aftaler.
Men noget i dig føles konstant på.
Hurtigt overblik: 7 tegn på mental overbelastning
1. Du er træt, men kan ikke slappe af
2. Små ting vælter dig
3. Du er irritabel uden at vide hvorfor
4. Du kan ikke huske, hvornår du sidst gjorde noget kun for dig
5. Du føler dig lidt væk fra dig selv
6. Du får dårlig samvittighed over at have brug for pauser
7. Kroppen spænder
Hvad er mental load?
Mental load eller den mentale belastning i familien handler om det usynlige arbejde, der foregår i hovedet.
Det er ikke kun opgaverne. Det er at huske dem, planlægge dem, koordinere dem og sørge for, at de bliver gjort.
Forskning beskriver mental load som det kognitive arbejde i hjemmet. Studier peger på, at en stor del af dette mentale ansvar ofte ligger hos kvinder også i familier hvor de praktiske opgaver deles.
Faktaboks: Mental load
Forskning beskriver mental load som den kognitive og følelsesmæssige koordinering i hjemmet – ofte usynlig, men mentalt krævende. Det handler ikke kun om opgaver, men om at forudse, planlægge og holde overblik.
(Daminger, 2019)
Sociologen Allison Daminger beskriver mental load som en proces i fire trin:
1. opdage behov
2. planlægge løsninger
3. træffe beslutninger
4. holde overblik
Det betyder, at mange mødre mentalt bliver projektleder for familien også når ingen officielt har givet dem den rolle.
Når kroppen bliver ved med at være 'på'
Når vi bærer ansvar og opmærksomhed over længere tid, kan kroppen begynde at reagere.
Ifølge stressforskeren Bruce McEwen kan langvarig belastning holde kroppens stresssystem aktivt – selv når der ikke er en akut situation.
Det kan påvirke:
• søvn
• spændingsniveau
• koncentration
• følelsesmæssig regulering
Resultatet er, at kroppen nogle gange bliver i en form for beredskabstilstand.
Ikke nødvendigvis panik bare konstant klar.
1. Du er træt, men kan ikke slappe af
Du føler dig udmattet. Men når du endelig sætter dig ned, falder kroppen ikke rigtigt til ro.
Du lægger dig måske i sengen om aftenen og tænker, at du burde falde i søvn med det samme. I stedet fortsætter tankerne.
Ifølge forskning i stressrespons kan kroppen have svært ved at skifte fra aktivitet til hvile, hvis belastningen har stået på i længere tid.
2. Små ting vælter dig
Et glas mælk vælter.
Et barn råber.
En besked tikker ind på telefonen.
Og pludselig reagerer du stærkere, end du plejer.
Når nervesystemet er presset, kan små hændelser føles større, end de egentlig er.
3. Du er irritabel uden at vide hvorfor
Du elsker dine børn. Men din lunte er kort.
Irritation er et almindeligt tegn på mental overbelastning. Når hjernen konstant skal holde overblik, planlægge og reagere, kan den blive hurtigere overstimuleret.
4. Du kan ikke huske, hvornår du sidst gjorde noget kun for dig
Ikke noget praktisk.
Ikke noget der handlede om andre.
Men noget der faktisk var kun for dig.
Når egenomsorg hele tiden bliver udskudt, kan kroppen begynde at reagere på den manglende pause.
5. Du føler dig lidt væk fra dig selv
Du fungerer stadig i hverdagen.
Du klarer arbejdet.
Du klarer familien.
Men indeni kan det føles, som om du er lidt på autopilot.
6. Du får dårlig samvittighed over at have brug for pauser
Mange mødre tænker:
“Jeg burde kunne klare det.”
“Det er jo ikke så slemt.”
Men behovet for pauser handler ikke om svaghed.
Det handler om regulering.
7. Kroppen spænder
Det kan være:
• spændt kæbe
• ømme skuldre
• hovedpine
• uro i kroppen
• dårlig søvn
Kroppen reagerer ofte før tankerne gør.
En vigtig pointe
De her tegn betyder ikke nødvendigvis, at du er ved at gå ned med stress.
Men de kan være små signaler fra kroppen om, at tempoet har været højt i lang tid.
Mental load forklarer meget, men ikke alt
Træthed og irritation kan også skyldes:
• søvnmangel
• hormonelle ændringer
• arbejdspres
• livskriser
Pointen er ikke at give alt én forklaring.
Pointen er at lægge mærke til signalerne tidligere.
Hvad kan man gøre, når man begynder at mærke tegnene?
At opdage signalerne er første skridt.
Men mange spørger derefter: Hvad gør man så?
Forskning i nervesystemets regulering peger på, at små gentagelige pauser ofte hjælper kroppen bedre end enkelte store pauser.
Hvis du genkender dig selv i flere af tegnene, er der ikke noget galt med dig.
Din krop prøver sandsynligvis bare at fortælle dig, at tempoet har været højt i lang tid.
Regulering starter ikke med store ændringer.
Den starter ofte med små pauser.
Recent Articles
